Spaghettigudstjeneste for børn og deres familier

Hellebæk Kirke inviterer børn og forældre til en 1/2 times børnegudstjeneste kl. 17:00 efterfulgt af aftensmad i sognehuset, hvor vi serverer spaghetti med kødsovs (tilmelding til spisning er nødvendig senest fredagen forinden).

Gennem fortælling, musik og leg inviteres de mindste til et møde med det største: Biblens fortællinger om godt og ondt, lyst og mørkt og alt det, som ligger midt imellem.

Spaghettigudstjenester i foråret 2024 er tirsdag den 16. januar og tirsdag den 19. marts. Tilmeldingsformularer til fællesspisning følger inden længe, så hold øje med siden her og kirkens facebookside.

Det er gratis at deltage, og vi glæder os til at se jer, så kom og vær med!