Inventar

Af kapellets oprindelige prædikealterstol, er kun overdelen, prædikestolen i nyklassicistisk stil med en lydhimmel “i brug” i  den ny himmel. Underdelen, det gamle alterbillede med den korsfæstede Kristus, er ophængt på kirkens nordvæg. Billedets specielle ramme er udformet som trappeside til den trappe, der må tænkes at have ført op til prædikestolen i det gamle kirkekapel.

Også døbefonten med lydhimmel stammer fra det gamle kapel, ligesom alterskranken og stolestaderne blev overført fra kapellet. Bænkenes gavle stammer dog fra 1920.

Kirkeskibene Ernst (1812), fregat med 2x 8 kanoner, og Christian (1829), fregat med 2x 9 kanoner stammer fra det gamle kapel. Kirkeskibene nedtages hver 25. år, restaureres og føres i procession fra Langes Bro (i Ålsgårde) til kirken og overgives til sognepræsten, hvorefter de ophænges, sidst ved 75 års jubilæet i 1995 .

Kirkens altersølv stammer også fra kapellet og er fra midten af 1700-tallet.

Orglet

Den nye kirke i Hellebæk fik ved indvielsen i 1920 et helt nyt orgel fremstillet af orgelbygger Theodor Frobenius, en tilrejsende fra Tyskland, hvor han var udlært i faget. Under renoveringen af Viborg Domkirkes orgel træf han sin kommende hustru og tog ophold i Danmark resten af livet. i 1917 blev Frobenius selvstændig med lokaler på Østerbro i København i Claesensgade 7, hvor Hellebæks kirkeorgel blev fremstillet få år senere.

Orglet blev skænket af Fru Robert Hansen, Odinshøj, og det var en meget storslået gave. Det var dermed slut med harmoniumsmusik, som man havde haft i det gamle kapel. NESA havde bragt elektricitet til Hellebæk og Ålsgårde i 1917, så det nye orgel kunne monteres med elektrisk blæser til forsyning af luften, som var nødvendig for orglet.

Orglet, som er bygget af Christian Winther og Theodor Frobenius i 1920, blev i 1999 gennemrestaureret af Finn Krohn.

Orglet med 9 stemmer fordelt på 2 manualer og pedal er et pneumatisk orgel, og dets oprindelige disposition var udpræget romantisk. 

I 1954 blev et par af de mørke stemmer (Euphon 8´samt Aeoline8´) udskiftet med et par lysere (Principal 2´ samt Kvint 1 1/3´), hvormed instrumentet i nogen grad blev bedre egnet til udførelse af barok musik. Ved restaureringen i 1999 opretholdt Krohn dispositionen fra 1954:

Manual I (C-g''') Principal 8´, Orkesterfløjte 4´, Oktav 4´og Oktav 2

Manual II (C-g''') Gedakt 8´, Fløjte travers 4', Principal 2´og Quint 1 1/3´

Pedal (C-d´) Subbas 16´

Koblinger: I-II, I-P, II-P 2 variable kombinationer, 4 faste kombinationer: Piano, Mezzoforte, Forte og Tutti.

Orglet er bygget over kirkens indgangsparti med smukke facade detaljer. Oprindeligt var de stumme facade piber sølvfarvede, den de fik senere fine kulører, som passer til kirkens øvrige interiør. Orglet er gennem tiderne forandret flere gange, men facaden er stadig den oprindelige fra 1920.

Piberne i Manual II stod i et separat rum, som havde låger, der kunne åbnes og lukkes, så klangstyrken kunne varieres. Orgelklangen var rund og i den senromantiske stil. I 1954 blev stemmerne Euphon og Aeoline udskiftet med et par lysere stemmer Principal 2´og Quint 1 1/3´, så instrumentet blev bedre egnet til udførelsen af barokmusik.

Frobeniusorglet blev udført med pneumatisk virkemåde. I stedet for små mekaniske trækstænger, blev piberne sat i funktion ved hjælp af små skindbælge, som fik luft gennem tynde bly rør. når en tangent blev nedtrykket. Et særskilt trykluftsystem fik ved hjælp af små vippekontakter de forskellige registre til at træde i funktion, og 4 forudindstillede kombinationer af registre kunne vælges med små hvide trykknapper - særdeles brugervenligt.

Som tiden gik, blev de mange skindbælge og mekanikken slidte og utætte, og orglet bliver kasseret i 1999. Orgelbygger Fin Krohn var tilfældigvis til en begravelse i Hellebæk, og hørte da orglet, som han syntes havde en smuk klang og var fyldigt i rummet. Da han efterfølgende hørte, at Hellebækorglet var kasseret, henvendte han sig til menighedsrådet, og fremlagde en plan for renovering af instrumentet, som med tiden var blevet en sjældenhed.

Menighedsrådet fulgte det arbejdsprogram som Finn Krohn havde udarbejdet, og i løbet af et halvt års tid var arbejdet udført, dog med en lukket kirke i en måneds tid, medens arbejdet stod på, og de 470 klingende og 56 stumme piber i facaden samt mekanik blev adskilt og anbragt i kirkerummet. Facadepiberne blev malet turkis med forgyldt opskæring, samtlige skindbælge blev skiftet, orglet rengjort og en ny blæser indsat bag orglet, hvor der ligeledes blev isoleret mod ydremuren, så stemningen kunne opretholdes i hele instrumentet. Slutteligt blev alle piberne intoneret og ren stemt, og i slutningen af oktober kunne orglet afleveres færdigt til brug, og kirken igen åbnes for menigheden.

Pneumatiske orgler har deres særheder, og i 2013 blev det igen nødvendigt at renovere kirkens orgel, spillebordet og alle tangenterne blev hejst ned og kørt til orgelbyggeren for eftersyn. Flere småfejl blev udbedret, og så kom alle dele igen på plads, hvorefter orglet igen kom til nytte i gudstjenesten.