Valg 2026 i Hellebæk Kirke

Menighedsrådsvalg 2026:

 

Hellebæk Kirke afholder orienteringsmøde og menighedsmøde tirsdag 12. maj 2026 kl. 18.00 i Sognehuset, Ved kirken 2, 3140 Ålsgårde.

 

Kom til orienteringsmøde og bliv meget klogere på dit lokale menighedsråd og det kommende menighedsrådsvalg.

Det nuværende menighedsråd vil fortælle om de projekter og det menighedsarbejde der har været de sidste 2 år, samt fremlægge det seneste års regnskab og det kommende års budget.

 

Der vil herefter være mulighed for at høre om visioner, ønsker og ideer til det kommende menighedsråd, ligesom der vil blive orienteret om datoer og regler for opstilling til menighedsrådet.


Og så har du selvfølgelig mulighed for at spørge ind til, hvordan det er at være med i menighedsrådet; hvilke opgaver er der? hvor meget kræver det at være med? hvordan ser du kirkens fremtid?

 

Så kom og mød dit lokale menighedsråd - og find ud af, om du måske vil være en del af det kommende menighedsråd.

 

Mødet er helt uforpligtende og alle er velkomne.

 

Dagsorden: 

 

1. Velkomst ved menighedsrådets formand
2. Valg af dirigent
3. Orientering om arbejdet i den forløbne funktionsperiode og orientering om det kommende
menighedsråds opgaver
4. Visioner, ønsker og ideer til det kommende menighedsråd. Oplæg ved menighedsrådet og debat
5. Redegørelse for det seneste års regnskab samt det kommende års budget
6. Orientering om datoer og regler for opstilling og valgforsamling, samt orientering om muligheden
for at udløse afstemningsvalg
7. Oplysning om antallet af kandidater, der skal vælges til menighedsrådet
8. Foreløbigt overblik over, hvem der eventuelt er interesseret i at opstille som kandidater og stedfortrædere på valgforsamlingen i september